baggrund

BAGGRUND

 

Jeg er klinisk autoriseret psykolog, godkendt specialist i psykoterapi og supervisor af Dansk Psykolog Forening, samt godkendt supervisor i Dansk Psykiatrisk Selskab.   

Jeg tilbyder individuel terapi og supervision baseret på kognitiv grundlag og mindfulness. Gennem flere års ansættelse på Rigshospitalets Angstklinik har jeg specialiseret mig inden for angst – særligt social angst, panikangst og OCD. Derudover interesserer jeg mig for behandling af selvværdsproblematikker, stress, belastningsreaktioner og depression. 

 

Siden 2005 har jeg haft privat praksis i København. I 2013 har jeg etableret klinik i Roskilde. Jeg har her samarbejde med Falck Healthcare.

 

Uddannelse 

Jeg er uddannet i 2001 fra Københavns Universitet og Universiteit van Amsterdam i klinisk psykologi. 

 

Jeg har flere års efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi fra SAKT (Selskabet for Adfærds og Kognitiv Terapi), Rigshospitalet, Psykiatrien i Region Sjælland, samt Beck Institute, Philadelphia, Oxford Cognitive Therapy Center, UK og Albert Ellis Institute, New York. Endvidere er jeg certificeret mindfulness instruktør.

 

Udover kognitiv adfærdsterapi har jeg de seneste år også interesseret mig for tredje bølge kognitiv terapi: DBT (dialektisk adfærdsterapi), CFT (Compassion Focused Therapy) og ACT (Acceptance Commitment Therapy) som har fokus på nærvær, accept og medfølelse. 

 

Jeg har gennem 6 år været bestyrelsesmedlem i Selskabet for Adfærds og Kognitiv Terapi (SAKT).

 

Praktisk erfaring 

Igennem en årrække har jeg været ansat på Rigshospitalets Angstklinik og Angstteamet i Region Sjælland, hvor jeg har specialiseret mig indenfor angstlidelser og OCD.

 

Jeg har endvidere igennem flere år været tilknyttet forskellige privat klinikker i København som konsulent. Her har jeg arbejdet med stressrelaterede problemstillinger, depression, kriser og angsttilstande. Derudover har jeg undervist medicinstuderende i kliniske færdigheder og kommunikation og læger i kognitiv terapi. Jeg har endvidere koordineret kognitiv uddannelse for sygeplejer i Region Sjælland.

 

Jeg har været ansat ved Militærpsykologisk Afdeling, hvor jeg har arbejdet med soldater og deres pårørende med en række forskellige problemstillinger som belastningsreaktioner, akut krise, angst, depression, sorg og PTSD samt supervision og rådgivning.

 

Siden 2005 har jeg haft privat praksis, hvor jeg har tilbudt individuel terapi og supervision.

 

Ansættelser:

Rigshospitalet, Angstklinikken

Forsvaret, Militærpsykologisk Afdeling

Region Sjælland, Angstteamet

Sirculus, Roskilde

Center for Kliniske Færdigheder, Rigshospitalet

Familie Center Falster

 

Konsulent:

Psykiatrisk Privat Klinik

Psykologcentret Trekanten

Wattargruppen