3 nytårsforsæt til os med hunde

dfv4

Som hundeejere har vi ansvaret for at vores hunde trives og har det godt. 2019 er netop skudt i gang, og det er den perfekte mulighed for en frisk start for både dig og din hund. Derfor finder du her tre gode forslag til, hvordan du kan gøre din hunds tilværelse endnu bedre i det kommende år.

Flere og længere gåture

Både din hund og dig har godt af motion, så et oplagt nytårsforsæt er at bruge mere tid udendørs sammen med din hund. Gå flere ture om dagen, og gå gerne en længere tur et par gange i ugen. Du kan evt. tage din hund med i en hundeskov, hvor der er plads til at snuse og lege. Din hund vil elske det, og dens glæde smitter med garanti af på dig.

Gode kostvaner

Årsskiftet er også den perfekte mulighed for at skyde gode kostvaner i gang. Måske har julen sat sine spor på både dig og din hund, så der er behov for en slankere linje og færre godbidder. Det kan også være, at du i 2019 vil gøre en ekstra indsats for at give din hund naturligt foder, der ikke indeholder unødvendige tilsætningsstoffer. Det er godt for din hunds mave, hud og pels – og også for din samvittighed. Du kan finde både naturligt foder og lækre godbidder her.

Mere kvalitetstid

Det ultimative nytårsforsæt for både dig og din hund er at bruge mere kvalitetstid sammen. Om det så er med gåture, leg eller kløen på maven, er helt op til dig – du kender trods alt din hund bedst. Det vigtigste er bare at du er til stede både fysisk og mentalt. Læg mobilen væk og ret opmærksomheden mod din firbenede kompagnon. På den måde får du en pause fra den online verden samtidig med, at du får brugt noget kvalitetstid med din bedste ven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *